fbpx

Prioritetslån giver fleksibilitet i din økonomi

Prioritetslån kan bruges til andet og mere end nedsparing. Prioritetslån giver fleksibilitet i din økonomi.

Et prioritetslån er et banklån med sikkerhed i fast ejendom, som giver dig ret til at trække op til et vist beløb, som du på forhånd har aftalt med din bank. Du kan trække lige så meget eller lidt, du vil inden for det aftalte beløb, og du betaler kun rente af dét beløb, du har lånt. Du kan fx benytte et prioritetslån til køb af bil eller som indskudskonto med en ordentlig rente. Derudover kan du bruge det som stødpude i pensionsperioden, hvor du har nedsparing og bruger af opsparingen til den daglige økonomi.

Brug dit prioritetslån som kassekredit

Din ret til at trække på prioritetslånet gør, at du kan vente med at hæve din aldersopsparing, eller med at sælge værdipapirer til dét tidspunkt, der passer dig bedst. Du kan både hæve og indsætte penge på lånet uden omkostninger, præcis når du ønsker det.

Renten på prioritetslån er altid variabel, uanset hvilken bank du vælger, men hvor høj renten er kan være meget forskelligt, fra under 1 til over 4 % om året. Da lånet optages med sikkerhed i din faste ejendom, har din friværdi indflydelse på din rente. Jo støre friværdi desto lavere rente.

Enkelte banker tager et administrationsgebyr ud over forrentning af, det du trækker på lånet. Det er en ekstra omkostning, og du bør undgå at optage prioritetslån i disse banker, hvis du kun får brug for at trække lidt på lånet.

Tag nedsparingslån i boligen og udskyd pension

Relaterede Nyheder