USA-told kan ramme Danmark hårdt 

USA-told kan ramme Danmark hårdt 

Danmarks økonomi er tæt forbundet med USA. Trumps toldsatser på europæiske og danske varer kan få alvorlige konsekvenser for Danmark og danskerne. 

Danmark sårbar overfor told 

USA varsler told på europæiske varer, og det kan få betydelige konsekvenser for dansk økonomi. Senest har Trump annonceret en told på 25 % på alle biler produceret uden for USA. Det kan påvirke danske eksportører og investorer negativt, ved at øge omkostningerne og reducere konkurrenceevne på det amerikanske marked. 

USA’s andel af dansk eksport og formueindkomst. Kilde: Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA – Danmarks Statistik

Sådan kan Trump påvirke Danmark - Finanshuset Fredensborg 

Handelsrelationer mellem Danmark og USA 

Danmark har omfattende handels- og investeringsrelationer med USA, som har stor betydning for dansk økonomi. Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik, er USA Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra. I 2024 kom 18 % af de danske eksportindtægter og 21 % af de danske formueindtægter fra USA. 

Dansk eksport til USA er præget af international organisering af produktionen. I 2024 krydsede 75 % af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse. Hovedparten af denne type eksport er varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet. Eksporten af varer udgjorde 68 % af den samlede danske eksport til USA. 

Danmarks udenrigshandel med USA i 2024. Kilde: Analyser: Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA – Danmarks Statistik 

Importen fra USA er domineret af tjenester. Den danske import af tjenester fra USA var i 2024 på 135,2 mia. kr., svarende til 71 % af den samlede import fra USA. Importen af tjenester fra USA udgjorde 17 % af den samlede danske tjenesteimport. 

USA’s aktier overgår Europas – Finanshuset Fredensborg 

Investeringer og arbejdspladser 

USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. De danske investeringer i USA svarede til 94 % af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens de amerikanske investeringer i Danmark svarede til 74 % af dansk BNP. 

I 2023 var der flere end 950 dansk kontrollerede datterselskaber i USA med 91.000 ansatte. USA er dermed blandt de lande, hvor danske virksomheder har etableret flest datterselskaber. Omvendt var der i 2022 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark, som beskæftigede lige over 40.700 ansatte. 

USA’s vækst er drevet af gæld - Finanshuset Fredensborg 

Sådan rammer handelskrigen Danmark 

Danmark står økonomisk stærkt, men en handelskrig kan hurtigt tære på reserverne. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem en handelskrig og nationaløkonomien, men konsekvenserne mærkes. Vi må forvente lavere provenu fra selskabsskat og højere udgifter til overførsler, når arbejdsløsheden stiger. Det vil begrænse statens råderum i økonomien. 

Danske virksomheder er vant til omstilling, men står nu over for store udfordringer. USA har indledt en handelskonflikt og presser Europa, herunder Danmark, til at forbedre handelsvilkårene for amerikanske varer. Det er tvivlsomt, om det lykkes, og det er sandsynligt, at alle parter i handelskrigen taber. 

Sådan ruster du porteføljen til handelskrig  – Finanshuset Fredensborg 

Grib muligheder og styr din risiko 

Aktiemarkederne er allerede ramt af korrektioner, og det mærker du sandsynligvis allerede i din økonomi. Heldigvis er der stadig solide reserver i dansk økonomi. Det mest sandsynlige udfald er øget arbejdsløshed, og derfor bør du sikre dig ved at spare mere op og at sænke dit forbrug. 

Efter store fald stiger aktiemarkederne typisk igen. Der kan dog ske strukturelle ændringer i markedet, for det er ikke nødvendigvis de samme aktier, der faldt, som stiger. Men markedet vil typisk rette sig igen. Har du mulighed for at spare op, kan du købe aktier billigere nu end for tre måneder siden. På den måde kan du genvinde dine tab hurtigere. 

Du skal være forsigtig – men undgå at blive overforsigtig. Du skal fortsat have den risiko, der passer til dig. Ingen ved, hvornår bunden er nået, det er et grundvilkår i de finansielle markeder. Tal med din rådgiver om at rebalancere din portefølje, hvis du er usikker eller eksempelvis vil sænke andelen af amerikanske aktier i din portefølje. 

Image link

Skal du tilpasse dine investeringer?

Få en investeringsplan med lave omkostninger
og en risiko, der passer til dig
Relaterede Nyheder