Sådan påvirker handelskrigen aktierne
Handelskrigen har sendt aktiemarkeder til tælling verden over. Hvilke aktier er mest udsatte, og hvilke har potentiale til at komme styrkede ud af krisen?
Usikkerhed og nye muligheder
Trumps handelskrig mod resten af verden har skabt stor usikkerhed på de globale aktiemarkeder og blandt private investorer og pensionskunder. Har du en fornuftigt langsigtet strategi med den rigtige risiko i din portefølje, kan du sandsynligvis have is i maven, og vente på bedre tider, uden at gøre det store.
Som privat investor med en portefølje af enkeltaktier er det dog vigtigt at vide, hvilke sektorer der er sårbare, og hvor der kan opstå nye muligheder.
Sådan ruster du porteføljen til handelskrig – Finanshuset Fredensborg
Brancher under Pres
Øgede toldsatser og handelsbarrierer rammer nogle industrier hårdere end andre. Her er 4 sektorer, der kan blive særlig hårdt ramt.
- Bilindustri. Sektoren står over for højere produktionsomkostninger og mulige eksportbegrænsninger, som kan presse profitmarginerne.
- Energisektoren. Handelsrestriktioner kan påvirke eksporten af olie og gas samt relaterede produkter, og det kan give flere udsving i energipriserne.
- Råvarer. Metaller som stål og aluminium er ofte mål for told, hvilket kan reducere efterspørgslen og presse priserne ned.
- Detailhandel og industriproduktion. Virksomheder, der er afhængige af globale forsyningskæder, kan opleve stigende omkostninger, som enten skal absorberes eller sendes videre til forbrugerne direkte i priserne eller gennem risiko for afskedigelser.
USA-told kan ramme Danmark hårdt – Finanshuset Fredensborg
Aktier med øget risiko for default
Handelskrigen gør visse store likvide aktier i USA og Europa særlig udsatte i forhold til økonomiske vanskeligheder herunder risiko for default (konkurs). Den risikoprofil gør aktien ekstra kursfølsom.
Her er 10 eksempler på særligt udsatte aktier.

Ford Motor Company (F). Den amerikanske bilproducent står over for udfordringer på grund af øgede produktionsomkostninger og potentielle eksportbegrænsninger.

General Motors Company (GM). Ligesom Ford kan GM blive negativt påvirket af handelsrestriktioner og højere toldsatser.

Boeing Company (BA). Den amerikanske flyproducent kan opleve et fald i antallet af internationale ordrer som følge af handelskonflikter.

Caterpillar Inc. (CAT). Virksomheden, der producerer entreprenørmaskiner, kan blive ramt af lavere efterspørgsel globalt.

Tesla Inc. (TSLA) Amerikansk producent af elektriske biler.

Volkswagen AG (VOW). Den tyske bilproducent står over for lignende udfordringer som sine amerikanske modparter.

ArcelorMittal (MT). Som en af verdens største stålproducenter kan virksomheden blive direkte påvirket af toldsatser på stål.

Renault SA (RNO). Den franske bilproducent kan opleve faldende salg i nøglemarkeder.

Airbus SE (AIR). Den europæiske flyproducent kan stå over for lignende udfordringer som Boeing.

GN STORE NORD A/S (GN). Dansk industrikoncern med store interesser i eksport til USA.
Aktier med potentiale i et negativt marked
Trods udfordringerne ved øgede toldsatser vil der være europæiske aktier, herunder især danske der kan vise sig modstandsdygtige og have mulighed for positiv udvikling i aktiekursen. Som det fremgår er sundheds- og medicinalaktier blandt de aktier, som sandsynligvis vil se et begrænset fald igennem krisen.

Novo Nordisk A/S (NOVO.B). Den danske medicinalvirksomhed har en stærk global position inden for diabetesbehandling og vægttabsmedicin.

Novozymes A/S. Specialiseret i bioinnovation med en diversificeret produktportefølje.

Coloplast A/S (COLO.B). Førende inden for medicinsk udstyr med stabil efterspørgsel.

BWX Technologies Inc (4BW). Amerikansk producent af forsvarssystemer.

Rheinmetall AG (RHM). Tysk producent af våben og forsvarssystemer.

Roche Holding AG (ROG.SW). Schweizisk medicinalvirksomhed med stærk pipeline.

Sanofi SA (SAN.PA). Fransk medicinalgigant med global tilstedeværelse.

SAP SE (SAP.DE). Tysk softwarevirksomhed med stabil indtjening.

Saab AB (SAAB B). Svensk forsvarsvirksomhed indenfor blandt andet produktion af fighterjets.

Nestlé SA (NESN.SW). Schweizisk fødevarevirksomhed med global rækkevidde.
Strategiske overvejelser
Har du en opdateret gennemtænkt strategi for dine investeringer, bør du holde fast i den og eventuelt rebalancere porteføljen.
Har du mulighed for at håndtere en større risiko i din økonomi, kan du overveje at justere porteføljen offensivt med henblik på at udnytte nye muligheder, der opstår i markedet. Det er dog vigtigt at fastholde en fornuftig strategisk tilgang til dine investeringer, som det for eksempel er udtrykt i disse tre råd.
- Tænk langsigtet. Undgå at handle i panik på grund af aktuelle udsving i markedet og fasthold dit fokus på dine langsigtede investeringsmål.
- Diversificér. Spred dine investeringer på tværs af sektorer og geografiske områder for at reducere risikoen.
- Fokusér på Kvalitet. Invester i virksomheder med stærke balancer og stabile indtjeningsstrømme eller brug indekserede fonde.
Handelskrigen skaber usikkerhed, og vi må forvente store udsving i markedet i lang tid fremover. Dit bedst værn mod dette er en langsigtet strategi med god diversificering f.eks. via indeksfonde eller investering i sunde stærke virksomheder.
På lørdag skriver jeg mere om investering i forsvar, cybersikkerhed og robotteknologi.
Udfordringer for det globale aktiemarked i 2025 – Finanshuset Fredensborg