Mulighed for fortsat stigende boligpriser 

Mulighed for fortsat stigende boligpriser 

Politisk usikkerhed og faldende forbrugertillid udfordrer boligmarkedet i 2025. Håndteres disse udfordringer, er der mulighed for fortsat stigende boligpriser. 

Lav tillid udfordrer boligmarkedet 

Det danske boligmarked står i 2025 over for en række udfordringer og muligheder, på grund af faldende forbrugertillid og uro på de finansielle markeder. Forbrugertilliden har været negativ i tre år, og det seneste år er tendensen faldende. Det kan påvirke boligmarkedet betydeligt. 

Forbrugertillidsindekset januar 2021 til april 2025. Kilde: Forbrugerforventninger – Danmarks Statistik 

Ifølge Danmarks Statistik er forbrugernes forventninger de laveste i to år, hvor indekset i april 2025 nåede minus 17. Fire ud af fem delindikatorer er faldet, herunder vurderingen af Danmarks nuværende og fremtidige økonomiske situation samt familiens nuværende økonomi. Kun forventningerne til familiens fremtidige økonomi er steget en smule. 

Om disse forhold vil føre til prisfald på boligmarkedet, eller om de seneste års stigninger vil fortsætte, er usikkert. Som det ser ud nu, peger nogle forhold mod fald i priserne, mens andre tyder på fortsatte stigninger. 

Økonomien vokser – forbrugertilliden falder  – Finanshuset Fredensborg 

3 grunde til fald i boligpriserne 

  1. Faldende forbrugertillid og købelyst kan føre til lavere priser på boliger. Den lave forbrugertillid kan svække efterspørgslen efter boliger, hvis forbrugerne bliver mere tilbageholdende med store investeringer som boligkøb. Det er dog ikke tilfældet endnu – faktisk gælder det modsatte lige nu. 
  1. Øget gældsætning og finansiel sårbarhed kan give uro på boligmarkedet. Stigende boligpriser uden tilsvarende indkomststigninger kan føre til større gældsætning i husholdningerne, og det øger risikoen for finansiel ustabilitet.  Sådan er det dog ikke i øjeblikket, hvor dansk økonomi stadig er superstærk. 
  1. Uro på finansmarkederne kan presse boligpriserne. Global økonomisk usikkerhed kan påvirke renter og finansieringsmuligheder, dæmpe boligefterspørgslen og presse priserne ned. Dette kan skaber stor usikkerhed, og Trumps irrationelle handlinger medfører meget høj risiko. Alligevel er forventningen lavere renter i Europa. 

3 muligheder for vækst i boligpriserne 

  1. Stabil inflation og reallønsstigninger er positivt for boligpriserne. Nationalbanken forventer en stabil inflation på lidt under 2 % og reallønsstigninger på ca. 4,5 % over de næste tre år. Det vil styrke købekraften og understøtte efterspørgslen efter boliger. Jobsikkerheden kan dog blive svækket, hvis danske virksomheder begynder at afskedige medarbejdere. 
  1. En lempelig finanspolitik kan føre til øget vækst og stimulere boligmarkedet. Forventningen er dog, at der kommer en rimelig stram finanslov i efteråret. 
  1. Et robust arbejdsmarked er godt for boligpriserne. Et fortsat stærkt arbejdsmarked med lav arbejdsløshed kan give forbrugerne større økonomisk tryghed og dermed øge villigheden til at investere i en ejerbolig. Der er lang vej til krise i Danmark, men pres på økonomien fra øgede udgifter til klima, forsvar og sundhed/ældre kan betyde, at det økonomiske råderum mindskes eller helt forsvinder uden reformer. 

Sådan navigerer du et uroligt aktiemarked – Finanshuset Fredensborg  

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række

Indhold genereret af kunstig intelligens kan være forkert., Billede Boligpriser for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder, pris pr. m2, 2015-2024. Kilde: Boligstatistik | Finans Danmark 

Mulighed for moderat vækst 

Med baggrund i disse overvejelser forventer jeg en moderat vækst i priserne på boligmarkedet understøttet af stabile makroøkonomiske forhold og målrettede politiske tiltag. Den lave forbrugertillid og usikkerheder i den globale økonomi kan dog lægge en dæmper på udviklingen. 

Udviklingen vil de kommende tre år afhænge af balancen mellem den økonomiske politik, forbrugertilliden og de globale finansielle forhold. Fortsætter situationen med stigende realløn og lav inflation, kan det skabe betingelser for stabil vækst i boligpriserne. Omvendt kan vedvarende økonomisk usikkerhed og faldende forbrugertillid føre til stagnation eller fald i boligpriserne. 

Konklusionen er, at det danske boligmarked står over for både risici og muligheder i 2025. Hvis markedet skal udvikle sig stabilt de kommende år, er det afgørende med en afbalanceret økonomisk politik, og at forbrugertilliden styrkes. Jeg forventer en generel stigning i boligpriserne på 2-4 % i 2025 og tilsvarende årlige stigninger i de kommende år. 

Fordele og risici ved investering i ejerbolig – Finanshuset Fredensborg 

Relaterede Nyheder