Tjek din skatterabat hvis du blev skilt i 2024 

Tjek din skatterabat hvis du blev skilt i 2024 

Ugens FiF. Har du overtaget fast ejendom i forbindelse med skilsmisse efter 2023, skal du være opmærksom på om evt. skatterabat fordeles rigtigt. 

Skatterabat følger ejendommen 

De nye ejendomsvurderinger giver anledning til skatterabat for en del boligejere. Ved overdragelse af ejendom i forbindelse med skilsmisse skal skatterabatten følge ejendommen. Det sker dog ikke altid korrekt på årsopgørelsen. 

Er du blevet skilt efter 2023, og har du i den forbindelse overtaget en ejendom eller en andel af en ejendom fra din tidligere ægtefælle, hvor I er berettiget til en skatterabat (fordi I har ejet ejendommen før 1/1 2024), så bør du kunne overtage din tidligere ægtefælles skatterabat på ejendommen. Det er imidlertid ikke sikkert, at du har fået den rabat, så du bør kontrollere, om du har fået den korrekte rabat.  

I forbindelse med rådgivning af en kunde, blev det klart, at hele skatterabatten manglede på forskudsopgørelsen for 2025, mens der på årsopgørelsen for 2024 kun er medtaget 50 % af skatterabatten. Det skulle være 50 % frem til datoen for overtagelse af ægtefællens andel af ejendommen, og herefter 100 % af skatterabatten. 

Tjek derfor din årsopgørelse, om du har fået den korrekte skatterabat, der hører til din ejendom. 

Tjek din skatterabat – Finanshuset Fredensborg 

Relaterede Nyheder