fbpx
Sådan tager du gode økonomiske beslutninger

Sådan tager du gode økonomiske beslutninger

Der er to slags økonomiske beslutninger, de forvaltningsmæssige og de overordnede. Uvidenhed, manglende tid og tilbøjelighed til at udsætte fører til dårlige beslutninger. Her har du en enkel metode til at tage gode økonomiske beslutninger.

Du arbejder sikkert hårdt for at hive lønnen hjem hver eneste måned. Du kæmper for at få råd til det, du gerne vil, og sikre din økonomi mod kriser. Sådan er det for de fleste.

Mange er dog mindre målrettede, når det drejer sig om, hvordan de får mest muligt ud af de penge, de tjener. Men der er faktisk en enkel måde at sikre, at du tager fornuftige beslutninger om din økonomi.

For at tage rationelle beslutninger om din økonomi, må du skelne mellem to forskellige typer beslutninger: Forvaltningsmæssige og overordnede.

Forvaltningsmæssige beslutninger

Nogle beslutninger drejer sig om forvaltningen af din økonomi. Det drejer sig om indkøb, betaling af regninger, beskyttelse af din formue og andet.

De fleste ufornuftige forvaltningsmæssige beslutninger skyldes, at du handler impulsivt, eller at du mangler tid. Det kan du løse med bedre planlægning fx af dine indkøb. Det handler om at lægge et budget og holde sig til det. Du skal simpelthen sætte tid af til forvaltningen med jævne mellemrum. Det kan fx være på faste tidspunkter på ugen, måneden og året.

Nogle vil måske indvende, at det gør livet kedeligt og forudsigeligt, men sandheden er, at livet først bliver rigtigt kedeligt, når du har brugt for mange penge på noget ufornuftigt. Det opdager mange, efter de er kommet hjem fra en ferie, hvor kortene blev svunget lidt for meget.

Brug dette gratis værktøj til at planlægge og styre dit forbrug.

Overordnede beslutninger

Andre beslutninger har mere overordnet karakter. Det kan være beslutninger om, hvor meget og hvordan du skal spare op, om du skal eje din bolig, eller hvor mange penge, du skal sætte af til forbrug.

Tager du forkerte overordnede beslutninger, kan det være ødelæggende for din økonomi. Køber du eksempelvis en bolig, der er for dyr, belaster det din økonomi unødigt. Sparer du for lidt op til din pension, kan det betyde, at du begrænser dine muligheder på et tidspunkt, hvor du endelig får mere tid til at leve livet.

Giv dig selv en god økonomi

3 årsager til dårlige beslutninger

De fleste dårlige beslutninger skyldes uvidenhed. Det værste du kan gøre er at overvurderer din egen viden, og derfor tage forkerte beslutninger. Det kan også være, at du spørger de forkerte mennesker til råds.

En anden fælde er at have for travlt med at tage en beslutning og ikke bekymre sig, om den er rigtig eller forkert.

Endelig er der rigtig mange, som udskyder beslutningerne, fordi de bliver usikre, og det er ofte det allerværste, når det handler om at tage gode økonomiske beslutninger.

Hvordan styrer I privatøkonomien i parforholdet?

Sådan tager du gode økonomiske beslutninger

Bruge denne metode til at tage de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt.

Skaf dig informationer om de valg, du ønsker for dit liv. Få overblik over dine muligheder. Undersøg konsekvenserne af dine valgmuligheder. Få rådgivning, der hvor du mangler viden.

Først herefter er du klar til at tage en beslutning, så kan du afgøre, hvilke valg, der er bedst for dig.

Det lyder banalt, men det er faktisk ikke let at praktisere, men holder du dig til denne metode, så går det aldrig helt galt.

Husk, når det drejer sig om din økonomi, så kan det betale sig at bruge hovedet!

Bliv bedre til at planlægge din privatøkonomi

Bedre beslutninger i fællesskab

Hvis I åbner beslutningsprocessen lidt op og bevidstgør beslutningen gennem samtale og forhandling, så får I ofte mere holdbare beslutninger.

En måde at gøre det på er at holde ”møder” om beslutningerne derhjemme, evt. med en dagsorden, selvom det måske kan virke lidt for virksomhedsagtigt for mange.

Ulempen er selvfølgelig, at du selv måske kommer til at bestemme mindre. Til gengæld vil det være en fordel for alle, at beslutninger med større sikkerhed får bund i familiens ønsker og derfor holder længere.

Relaterede Nyheder