fbpx

Forskellige slags risici ved investering

Ugens FiF. Der kan være mange forskellige slags risici ved investering. Mange tror at risiko kun handler om, hvor sandsynligt det er, at kursen stiger eller falder. Sådan er det ikke…

Volatilitet

Det er en udbredt opfattelse, at risiko ved investeringer handler om, hvor meget investeringsaktivet kan svinge i værdi. Jo større udsving eller volatilitet, som det hedder i fagsproget, desto større er risikoen. Vestas-aktien er et godt eksempel på en højrisikoinvestering. Gennem de seneste 10 år er aktien svinget betydeligt, og kursen var 25 på sit laveste og helt oppe på 700 på sit højeste. P.t. ligger kursen omkring 430.

Volatilitet er ganske rigtigt et væsentligt risikoelement, men der er dog også andre risici end udsving i kurserne.

Hvor stor risiko kan du tåle?

Inflation, politisk risiko og forvalterrisiko

Stiger inflationen, kan det udhule værdien af specielt obligationer og kontanter, men omvendt give værdistigninger på fast ejendom eller råvarer.

Politiske beslutninger som fx ændrede skatteregler, kan påvirke priserne på aktier, obligationer og ejendomme i både den ene og den anden retning.

Har du overladt dine investeringer til en forvalter eller administreres de af en investeringsforening eller en fond, er der også en forvalterrisiko. Det vil sige risikoen for at forvalteren begår fejl, der medfører tab.

Har du for lav risiko i din pension?

Konkurs- og modpartsrisiko

Hvis værdipapirerne – typisk obligationer – er udstedet af en bank eller en stat, risikerer du at tabe det investerede beløb, hvis udstederen går konkurs. Typisk vil alene bekymring for, om banken eller staten går konkurs sende kursen på de pågældende værdipapirer betydeligt ned.

Er der tale om et finansielt produkt, hvor der indgår en modpart, er der en modpartsrisiko, dvs. risikoen for, at modparten ikke kan opfylde sin del af aftalen.

Sådan styrer du risikoen i din økonomi

Spred din risiko

Det er umuligt helt at undgå risici, men du kan sprede dine investeringer, så du både har aktier, obligationer og fast ejendom. Du kan også have placeret din formue i flere forskellige skatteregimer, fx frie midler, pension og i selskab, hvis du har virksomhed.

Jo mere komplekse, de finansielle produkter er, jo sværere kan det også være at gennemskue de risici, der er forbundet med dem. Derfor bør du undgå unødvendigt komplicerede investeringsprodukter. De har i øvrigt ofte også en ekstra risiko i form af en likviditetsrisiko, der gør det svært at komme af med dem igen.

Afklaring af, hvilken risiko du kan tåle i din økonomi er en vigtig del af uafhængig investeringsrådgivning

Relaterede Nyheder