fbpx
Overvej at omlægge realkreditlån nu

Overvej at omlægge realkreditlån nu

Er det nu, du skal omlægge dit realkreditlån? Se om du skal omlægge til fast rente, konvertere lodret eller lave en fræk konvertering.

Rentestigning gør omlægning attraktiv

Renterne er steget og kurserne på lange lån er faldet.Lige nu er et godt tidspunkt at overveje, om du skal ændre forholdet mellem restgæld og fremtidig rente på dine lån.  Der er en vis sandsynlighed for, at du vil have fordel af at omlægge til fast rente, men du kan måske også benytte dig af en fræk variant af konvertering lige nu. Mere om det senere.

LånKontant- rente- procentKurs1. års ydelse før skat1. års ydelse efter skatEffektiv rente før skatEffektiv rente efter skatSamlet adfrag efter 5 år
FlexLån® F1K 30 år-0.16101,01 46.095 43.7331,220,97 175.417
FlexLån® F1K 20 år-0.16101,01 63.424 61.0801,261,01 262.525
FlexLån® F2K 30 år0.18101,509 47.842 44.7321,541,22 168.695
FlexLån® F2K 20 år0.18101,501 65.175 62.0881,581,26 256.475
FlexLån® F3K 30 år0.49101,426 49.504 45.7021,81,42 162.982
FlexLån® F3K 20 år0.49101,421 66.812 63.0441,841,46 251.346
FlexLån® F5K 30 år0.86100,665 51.572 46.9352,171,7 155.457
FlexLån® F5K 20 år0.85100,709 68.814 64.2292,21,74 244.524

Aktuelle priser for udvalgte lån, Realkredit Danmark pr. 16.02.2022. Beløb til udbetaling 1.000.000. Kilde: Realkredit Danmark. Se hele oversigten.

Prisen for risiko på renten

I øjeblikket er den lange realkreditrente 2-2½ % afhængig af, om du vælger med eller uden afdrag. Renten på dine variable rentetilpasningslån er steget til mellem cirka -0,16 og 0,86 % (jf. tabellen). Dermed er der det seneste år sket en stigning i både den korte og den lange rente, og samtidig er forskellen mellem de to steget.

Forskellen mellem den korte og den lange rente udtrykker risikoen for, at renten vil stige. Jo lavere risiko for at renten stiger, desto tættere er den korte og den lange rente på hinanden i et normalt marked. Forskellen mellem de to er prisen for at tage en risiko på renten. For et år siden var prisen cirka 1 % (nominelt) mellem F1/F5 og et 30-årigt lån med fast rente og afdrag. I dag er prisen ca. 1½-2 %.

Rentestigning er godt for dig

Men det er faktisk ikke dårligt for dig, at renten stiger. Det er en overordnet betragtning – en rentestigning er naturligvis på kort sigt ganske ubehagelig – især hvis den sker hurtigt og voldsomt. Men på længere sigt vil en rentestigning være ganske god både for dig og for samfundsøkonomien. En risikofri rente på omkring 2 % og en inflation i samme leje kan styrke vækst og stabilitet i økonomien på lang sigt.

Det rigtige realkreditlån for dig

Skal du omlægge dit fastrentelån?

Der er store skattefri kursgevinster at hente på dine realkreditlån, hvis du har lån med en rente på ½-1% i dag. Overvej eventuelt at omlægge til et nyt lån med en rente på 2-2,5 %. Det vil give dig en lavere restgæld (skattefri kursgevinster) og en højere ydelse.

Falder renten på et tidspunkt, kan du omlægge igen til kurs 100, og sænke ydelsen mod at få en marginalt højere restgæld. Den første omlægning kaldes en lodret konvertering, og det er lang tid siden, at denne mulighed har været så attraktiv. Vær dog opmærksom på, at du med en lodret konvertering spekulerer i at renten falder igen på sigt, og at du først har tjent penge når du har foretaget den anden konvertering.

Image link

Har du det rigtige realkreditlån?

Hvad betyder dit variable lån for din økonomi?
Få en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver

Skal du omlægge dit variabelt forrentede lån?

Er du urolig for, at renten stiger den nærmeste fremtid, kan du reducere risikoen i din privatøkonomi ved at omlægge til fast rente. Det er måske lidt sent at gøre det, da renten jo allerede er steget, men overvej, hvor meget din ydelse må stige, inden det giver problemer i din økonomi. Det kan være det er på tide at stoppe rentestigningerne på dine lån.

Den frække variant!

Du skal have en god økonomi og et opsparingsoverskud for at denne variant er aktuel. Men har du fast rente i dag, og kan du tåle variabel rente, kan du omlægge fra fast til variabel rente med kortere løbetid, og eventuelt også afdrage lånet hurtigere. På den måde kan du hente hele kursgevinsten mod at påtage dig en lille eller en stor risiko på renteudviklingen.

Men det er altså under alle omstændigheder lige nu, du bør overveje om du skal omlægge dine realkreditlån.

10 bedste råd om konvertering af realkreditlån

Relaterede Nyheder