Hvor høj er risikoen i din økonomi?
Risikoen i din økonomi
Det er de færrest danskere der tænker over deres risiko i privatøkonomien. Når det gælder investeringer, så opfører vi os som lemminger. Det er rigtig dårligt for din økonomi. Se hvordan du tilpasser risikoen i din økonomi.
Du kan vurdere risikoen i din økonomi på flere måder. Det almindeligste er at se på, hvor stor ændring i din formue du får, hvis der sker noget bestemt fx at renten falder eller stiger, eller at konjunkturen falder.
Halveres din formue, hvis renten ændrer sig 1 %, så har du en stor risiko, hvorimod den er lille, hvis din formue er upåvirket af ændringer i renten.
Er du bevidst om denne sammenhæng, kan du måle og styre risikoen i din privatøkonomi. Det er dog de færreste, der er særligt opmærksomme på risikoen i deres økonomi.
Lær dig selv og dine børn at tage risiko
Danskerne er økonomiske flokdyr
Erfaringen viser, at danskerne hæver risikoen i økonomien i en højkonjunktur og sænker risikoen i den efterfølgende lavkonjunktur. Vi opfører os i høj grad som lemminger i forhold til risiko, når vi investerer. Når det går godt i samfundet, og alle andre ønsker at købe, så hopper vi med på vognen, og når det går skidt, og alle andre ønsker at sælge, så sælger vi også.
Det er selvfølgelig et generaliseret billede, og det skal retfærdigvis siges, at vi ikke er anderledes end andre folkeslag. Men vores måde at handle på giver tab i økonomien.
Vi tror gerne om os selv, at vi handler rationelt, men når det kommer til stykket, så følger vi flokken, fordi vi er bange gå glip af noget og for at stå alene. Det medfører desværre større tab i privatøkonomien end, hvis vi holdt hovedet koldt og handlede rationelt. Det letteste sted at observere denne flokadfærd er på de finansielle markeder.
På de finansielle markeder er det rationelt at gå efter et afkast så tæt på markedsafkastet som muligt. Alligevel går flertallet af investorerne efter det store og overnormale afkast. Det gør de på trods af både historik og teori. Private investorer, der søger overnormale afkast, har en relativ stor risiko for få et betydeligt lavere afkast end markedsafkastet.
Sælgerne af finansielle produkter – primært banker – udnytter denne svaghed i den menneskelige psykologi til at tjene penge ved at appellerer til grådigheden.
Strukturerede obligationer
Et af de produkter, der er solgt hårdest med appel til grådigheden, er strukturerede produkter – eksempelvis strukturerede obligationer. Produktet er grundlæggende en obligation uden rente men med en option på et afkast, hvis der sker noget bestemt med et aktieindeks, en valuta eller andet. Omkostningerne er høje og produktet er uigennemsigtigt, så alle burde jo sige nej til det – men det gør de ikke.
I 2007 før finanskrisen var der for omkring 60 mia. kroner strukturerede obligationer i markedet. Hvis lemming-effekten virker på de finansielle markeder, som jeg påstår, skal der altså være færre nu. Det er der også – nemlig kun for omkring 17 mia. kroner.
Strukturerede produkter er særdeles lukrative for både sælgere og banker – banken har nemlig ingen risiko. Derfor er det ret sikkert, at faldet i brugen af strukturerede obligationer skyldes, at danskerne har ændret deres ønske om risiko. Det er simpelthen ikke muligt at brandsælge denne type værdipapir til os længere.
Men er vi blevet klogere? Nej det kan vi ikke sige. For ved næste højkonjunktur så gentager historien sig, det viser erfaringen.
Vær ikke en lemming
Du kan ændre det for dit eget vedkommende. Beslut dig for, at du ikke vil være lemming med dine investeringer.
Hold din risiko konstant – eller rettere sagt, så skal du gradvist regulere din risiko fra høj risiko som ung til en lav risiko som pensionist. Det vil sige, at din risiko skal være nogenlunde konstant over kortere perioder på 5-10 år.
Du bestemmer selv hvilken risiko du vil have! Så tag ansvar for det, når du tilpasser din privatøkonomi næste gang.
